Skal familiens fredag gøres lidt mere hyggelig med pizza i Odense? Skal tømmermændene plejes på en søndag? Eller skal aftensmaden bare gøres en smule mere spændende i løbet af ugen? Så er pizza svaret! Er du til den klassiske italienske eller en anderledes pizza-oplevelse, så har Odense det hele på menuen. Vi har samlet en guide 10 skønne pizza-restauranter i byen.
Skal der noget andet end pizza på menuen? Så læs vores guide til de mange lækre burgerrestauranter i Odense.
1. Pizza Pazza – Odenses bedste pizza
Hvis du sidder på Storms Pakhus og skal til at bestille mad, så kig forbi Pizza Pazza boden. Her bliver der i stor stil lavet italienske pizzaer med masser af års erfaring. De inspireres af Italien og bruger sæsonbaseret danske råvarer. De vandt i 2024 SMAGprisen for Odenses bedste pizza.
Adresse: Seebladsgade 21, 5000 Odense C.
Læs mere om Pizza Pazza her.
2. La Piazzetta – en ægte italiensk stemning

Hos La Piazzetta i Odense, får du en stemning af Italien, når du besøger deres hyggelige lille restaurant. Vælg mellem forskellige italienske pizzaer, uanset om du er til en klassisk margherita eller en Salsiccia & Cipolle som er med en italiensk pølse.
Adresse: Vindegade 88, 5000 Odense C.
Tjek menukortet ud her.
3. Pinsame – en romansk delikatesse

Er du til en anderledes pizza i Odense? Så prøv Pinsa! Det er naturligvis ikke helt korrekt at kalde den romanske pinsa for en pizza. Men alligevel tillader vi os at have den med. Den romanske delikatesse serveres på et firkantet træbræt, og er lige så lækker som en italiensk pizza. Som noget anderledes serveres der også dessertudgaver af pinsa.
Adresser:
Åløkke Allé 40, 5000 Odense C.
Overgade 39, 5000 Odense C.
Læs mere om Pinsame her.
4. Al Buon Cibo – når Napoli kommer til Odense

Hos Al Buon Cibo får du en ægte italiensk oplevelse med 30 års erfaring, hvor de serverer napolitanske pizzaer. Skal du forkæles til den næste fødselsdag, familiemiddag eller til en anden særlig begivenhed? Så er det også muligt at bestille lækker tapas og en sammensat familiemiddag hos Al Buon Cibo.
Adresse: Skibhusvej 150, 5000 Odense C.
Se mere om Al Buon Cibo her.
5. Rosticceria Odense – pizzeriaer i hele Odense

Rosticceria laver deres bund på mel af allerhøjeste kvalitet, og du kan endda få sprøde glutenfrie og veganske bunde, hvis du har allergier eller præferencer. Udover deres mange pizzaer er der også italiensk pasta og antipasti på menuen.
Adresser:
Hjallesevej 77, 5230 Odense M.
Skibhusvej 140, 5000 Odense C.
Rugårdsvej 234, 5210 Odense NV.
6. Mamma’s Pizzeria – en Odense-klassiker

Hos restauranten i centrum har Mamma’s både et pizzeria og en specialitetsafdeling i centrum, hvor du kan købe delikatesser og italienske snacks med hjem. De har hele tre forskellige lokationer rundt i Odense, og det er ikke så mærkeligt, at de vandt SMAGprisen for Odenses bedste take away i 2024.
Adresser:
Klaregade 4 og 6, Odense C.
Hjallesevej 28, 5000 Odense C.
Dalumvej 35A, 5250 Odense SV.
7. Marcantonio Trattoria Pizzeria – den traditionelle italienske pizza

På Marcantionio kan du opleve den traditionelle italienske smagsoplevelse. I Italien betyder trattoria et mindre formelt spisested end en restaurant, og det er netop det, du kan forvente af Marcantonio. Du finder restauranten i hjertet af Odense, hvor du kan nyde en ægte italiensk oplevelse.
Adresse: Vintapperstræde 8, 5000 Odense C.
Take away: Læssøegade 180, 5230 Odense M.
Besøg hjemmesiden her.
8. Restaurant UBN – en pizzaoplevelse midt i byen

Hos Restaurant UBN serverer de pizza med fokus på den danske sæson og danske råvarer. Det er traditionelle stenovnspizzaer, både til dem, der elsker en klassiker med masser af kød eller, hvis du mere er til en hvid pizza med kartoffel og ricotta-mascarponecreme.
Adresse: Asylgade 3, 5000 Odense C.
Læs mere om Restaurant UBN her.
9. Papa Cucina – en ægte italiensk oplevelse

Med hele to placeringer i Odense midtby er det nemt at få fat på en pizza fra Papa Cucina. Der er et stort udvalg af klassiske italienske pizzaer på menukortet – og er det blot den lille sult, der skal stilles, kan du også nøjes med at købe et slice til 35 kr.
Adresser:
Vestergade 96A, 5000 Odense C.
Kongensgade 59, 5000 Odense C.
Du kan læse mere om Papa Cucina her.
10. Della Nonna – mere end bare pizza

Della Nonna er et lille pizzeria på Thomas B. Thriges Gade i Odense, der siden 2010 har specialiseret sig i autentiske italienske pizzaer. Menuen er overskuelig og fokuserer på klassiske kombinationer med friske råvarer, herunder varianter med N’duja og bøffelmozzarella.
Adresse: Thomas B. Trigesgade 91 5000 Odense C
Læs mere om Al Buon Cibo her.